Det var et revanchehungrende Sønderjyske, i kvindernes 1. division, som efter det overraskende nederlag til Stjernen i sidste weekend, løb Sæby HK over ende og vandt en fortjent storsejr.
Top 3 holdet viste format og at 1. divisions største budget – cirka 15 gange større end Sæby HK’s – har betydning.
– Vores angrebsspil blev både for smalt og alt for utålmodigt, hvilket resulterede i 20 contramål mod os, forklarer Sæby HK’s træner Morten Arvidsson. Vores bagspillere ramte desværre langt fra hverken dagen eller målet, hvilket ofte resulterede i at 4 sekunder efter vi havde skudt, lå bolden i vores eget målnet, fortæller Arvidsson.
– Det lyder grotesk, når de scorer 41 mål at vi faktisk spillede ok forsvarsspil i de første 20-25 minutter af kampen og begge vores målvogtere, Cecilie Kongstad og Ditte-Marie Fuglsang spillede en ret god kamp. Vi skal nok få rejst os igen og heldigvis er der allerede en ny kamp i næste weekend, slutter Arvidsson.