I weekenden den 1. og 2. marts deltog 5 hold fra Springteam Sæby ved Jysk mesterskab i teamgym i Randers.
Teamgym er en holdsport, hvor gymnasterne til konkurrencen skal lave en rytmisk serie til fri musik, der er 3 springomgange på fiberbane, og 3 springomgange på trampolin, hvor der skal være 6 gymnaster i hver omgang.
Ved Jysk mesterskab er holdende inddelt i divisioner med ca. 8 hold i hver division.
Det var to spændende og nervepirrende dage for gymnasterne, trænerne og de mange fremmødte forældre.
For Springteam Sæby blev det til følgende flotte resultater:
I Micro pige rækken deltager gymnaster op til 10 år:
4. plads – micro piger i 1. division.
Sølv – micro piger i 3. division.
I Mini pige rækken deltager gymnaster op til 13 år:
Guld – mini piger i 2. division.
7. plads – mini piger i 5. division.
I Junior pige rækken deltager gymnaster op til 15 år:
Sølv – junior piger i 2. division.
Et stort tillykke til de dygtige gymnaster og foreningens trænere.