Banerne er tromlet, nettene er sat op og stregerne fejet. Anlægget i Sæbygård Skov kan nu tages i brug efter, at myndighederne har givet idrætsforeninger lov til igen at starte op med udendørsaktiviteter.
– Vi er glade for, at det nu er muligt for at os at åbne tennissæsonen, og vi har allerede to banerne klar til spil, siger Jesper Christiansen fra Sæby Tennis Klub.
Sæby Tennis Klub åbner tennissæsonen med en række indskrænkninger i forhold til normalt og følger sundhedsmyndighederne anbefalinger og krav.
– Vi holder vores klubhus lukket, og det er ikke muligt at benytte omklædningsrum og badefaciliterer, og når man skal spille tennis, så skal man således klæde om hjemmefra, siger Jesper Christiansen.
Sæby Tennis Klub har to banerne klar til spil, og man opfordrer til, at man i det omfang det er muligt spiller med den samme makker, og at man benytter egne bolde og tennisketcher.
– Vi anbefaler også at man anskaffer sig en flaske håndsprit, som man altid har med i sin tennistaske, så man kan bruge spritten før, under og efter kampen, siger Jesper Christiansen.
Det er ikke tilladt at opholde sig i klubhuset, og derfor opfordrer klubben til, at man benytter de store grønne områder i Sæbygård Skov omkring tennisbanerne til samvær, hvis man ønsker det kampene. Her skal man selvfølgelig respektere kravet om 2 meters afstand og ikke at forsamles mere end 10 personer.
Der er kun adgang til anlægget for medlemmer af Sæby Tennis Klub.