Natasja Øhrgaard er den spiller der har været længst i Vendsyssel Håndbold og har haft sine ungdomsår hos vores moderforening FFI Håndbold. Det er derfor også glædeligt at vi er blevet enige om at fortsætte samarbejdet for den kommende sæson, fortæller direktør Jan Hansen.
– Natasja har siddet ude det meste af den forgangne sæson grundet en knæskade, inden den skade havde hun spillet en rigtig god sæson. Det går rigtig godt med knæet og genoptræningen og vi håber/forventer at Natasja kan være med fra starten af den kommende sæson, slutter Jan Hansen.
– Kontinuitet, talent og lokal forankring er nøgleord i enhver idrætsforening, og når vi kan bringe det ind i elitesport, bliver glæden kun endnu mere prisværdig. Natasja Øhrgaard er mere eller mindre synonym med Vendsyssel Håndbold. Hun har spillet flest kampe af alle i den sorte trøje. Hun har prøvet op- og nedturene, og fortjener om nogen at tage rejsen med ind i håndboldligaen. En knæskade satte hende ud af spillet tidligt i den forgangne sæson, men hun er stærkt på vej tilbage, og kommer til at udgøre en fantastisk duo på højre-kanten sammen med Henriette.
Natasja er en skøn pige. Dygtig, seriøs, humørfyldt og ambitiøs, så at vi nu har forlænget samarbejdet, er kun naturligt og glædeligt, hvilket samtlige i og omkring klubben også vil bidrage med klapsalver til, da vores nr. 22 er elsket alle steder i det nordjyske, lyder de rosende ord fra cheftræner Kent Ballegaard.
Natasja siger om forlængelsen: “Jeg ser frem til endnu et år I Vendsyssel Håndbold. Jeg trives I klubben og der er god energi blandt os spillere. Nu har jeg efterhånden været I klubben I fem år, og der er sket enormt meget siden da, nu skal vi spille Liga. Jeg glæder mig til en sæson med en masse træning, kampe og endnu mere udvikling”.