Laulund Motorsport startede året med en tur til hovedstaden, hvor der var Danish Motorsport Award. Her var Mathias indbudt til at modtage en pris fra Dasu, han modtog prisen for årets talent offroad i 2019.
Motorsporten har været meget anderledes i år, først var der ikke udsigt til, de kom ud at køre pga. corona, med heldigvis lukkede regeringen lidt op på de udendørs sports arrangementer, så det kunne lykkes klubberne at afholde løb men under skærpede restriktioner.
I Laulund Motorsport synes de selv, de har haft en fantastisk sæson. Både Mathilde og Mathias er rykket op i nye klasser til sæson 2020.
Mathilde er skiftet til den nye vægt/effekt klasse, hvor bilerne køre efter hvor mange HK, de har, her skal de tilpasse vægten efter, at hver bil er ”ens”.
Hun havde lidt udfordringer i start af sæsonen, hvor hende og bilen lige skulle finde hinanden igen, de har kørt nogle gode løb i sæsonen med div. udfordringer. Hun endte som samlet 4’er i klassen, det er super godt kørt, med de udfordringer de har haft i løbet af sæsonen, og hun er meget tilfreds.
Mathilde bliver til finalløbet kåret, som årets kvindelig køre inden for Rallycross i 2020.
Mathias skulle kun køre Crosskart i år men pga. af corona, syntes han, at han ville køre de løb, der blev åbnet for, og det første blev et folkeraceløb.
Han har kørt fuld DM i både folkerace og i Crosskart i år, endte med at blive Dansk mester i Folkerace Junior og sølv vinder i Crosskart 250cc, her blev Mathias også kåret som årets fighter i 250 cc.
De har begge deltaget i Landskampen, hvor kørere fra hele norden deltog i Folkerace på Sjælland. Mathilde måtte en tur på taget i B-finalen. Mathias kørte sig direkte i A-finalen, hvor han endte med sølvet.
Det sidste løb i år, blev kørt i weekenden, i Nysum. Dette løb er også kaldt DM-revanchen.
Her havde de åbnet for en baghjulstrækker klasse. Både Mathilde og Mathias stillede til start i denne klasse, de have begge lånt en bil af Hejslet Motorsport.
Det var først gang Mathilde skulle køre baghjulstræk. Både Mathilde og Mathias havde en hyggelig dag, hvor de endte i hver sin ende af resultatlisten.
Tak til alle de dygtige fotografer for alle de flotte bileder, de har taget igennem sæsonen – Hoffmann foto, K-j Foto og Ansta foto, se evt. mere på deres Facebook sider.