– Mandag den 28. kl. 17.00 til 18.00 trænes der trackfit på Sæby Atletikstadion. Træningen foregår ude i hold på 10 incl træner, så vi holder en god afstand. Vi har trænet i to måneder med ca. 20 aktive hver gang. Regn og blæst, betyder intet, vi skal nok holde varmen.
Trackfit skal frem for alt være sjovt, så du glæder dig til næste træningstime. Vi går op i styrke, puls og koordination i fællesskab. Vi benytter din egen kropsvægt, kettlebells, medicinbolde, små vægte, kasser og dæk, derudover alternative stafetløb, enkelt øvelser, parøvelser, cirkeltræning mm.
Vi startede den 19. oktober uden lys på stadion. Nu er lyset tændt og der er musik i højttalerne, så mød op og vær med i fællesskabet. Se www.sik80.com eller på facebook, siger Gunnar Møller Nielsen og ønsker alle en god Jul og et godt trænings år i 2021.