Der er blevet knoklet på tennisbanerne i Sæbygård Skov i weekenden. Medlemmerne af Sæby Tennis Klub havde skiftet ketsjer og bolde ud med skovl og trillebør, så banerne og anlægget kunne blive forårsklar.
– Selv om vi måtte fordele arbejde på grund af corona-restriktionerne, så var det fantastisk at opleve stor opbakning fra medlemmerne, fortæller formand for Sæby Tennis Klub, Anders Brønnum.
Lørdag morgen mødte et hold på de medlemmer op med arbejdshandsker, skovl og trillebør og gik i gang med at anlægge nyt grusunderlag på banerne.
Søndag mødte et nyt arbejdshold ind, og de sørgede for at det sidste på anlægget blevet lavet, så flaget søndag kunne stryge til tops, som tegn på at tennissæsonen 2021 er skudt i gang.
– Vi glæder os alle til at komme i gang med at spille efter en lang vinter med nedlukning rundt omkring, så er det fantastisk at komme ud og kunne dyrke idræt igen, siger Anders Brønnum.
Interessen for at spille tennis i Sæby har været stor i foråret.
– Vi har både i marts og april fået en del henvendelser fra både unge og ældre i Sæby, som er interesseret i at komme i gang med at spille, og heldigvis har vi god plads på anlægget og banerne til endnu flere medlemmer, siger Anders Brønnum.
Medlemstallet i Sæby Tennis Klub steg sidste år, og formanden forventer, at også 2021 vil byde på flere medlemmer Sæby, hvor banerne og klubhuset er placeret i idylliske omgivelser midt i Sæbygård Skov.