Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1596

Nu går det løs for 15-årige Silas Rytter

$
0
0

Efter hvad der føles som uendelig ventetid starter sæsonen langt om længe for Silas Rytter, når Sæby-køreren tager hul på sæsonen i Danish Endurance Championship (DEC) i den kommende weekend.

Sammen med sin tidligere gokart-teamkammerat Mads Riis tørner han ud for STEP Motorsport’s talentsatsning i en britisk Ginetta G40 GT5. Og det er noget, den 15-årige racerkører glæder sig til:

“Jeg synes det er super fedt at køre den her sæson sammen med Mads. Vi kender hinanden og har det rigtig godt sammen, så på den måde får vi begge en god start i rigtige racerbiler”, fortæller Silas Rytter, som udover en masse fysisk træning også har nået at få en del baneerfaring – senest i den forgangne uge.

Her fik den nordjyske racerkører nemlig mulighed for at prøve en racerbil næsten mage til den Ginetta, han skal køre i Danmark, på Donington Park-banen i England. Det gav naturligvis endnu mere blod på tanden frem mod sæsonstart:

“Det var virkelig fedt at prøve Donington-banen og få lidt flere erfaringer med de rigtige racerbaner. Der var mange ting som jeg kan tage med videre til de danske baner, så jeg glæder mig bare til endelig at komme i gang!”

Med løbsdebut på Ring Djursland, som meget sjældent tilbyder træningsmuligheder udenfor løbsweekender, var der risiko for at skulle på banen uden nogensinde at have kørt der før. Men det er der heldigvis taget hånd om:

“Mads og jeg fik mulighed for at komme på banen i en personbil og køre et par omgange inden weekenden, bare for lige at se, hvor svingene er og den slags. Det er rart nok lige at have været rundt inden vi skal ud i racerbilen hvor det gælder”, siger Silas Rytter, der ikke vil skrue forventningerne for højt op inden weekenden:

“Det er virkelig svært, synes jeg. Vi ved at bilen ikke er den med flest kræfter, så på den måde kan det blive en udfordring. Men til gengæld er vores bil meget let og er i rigtig god balance, så jeg tror, at vi kan komme pænt med i feltet. Vi skal køre to løb på hver én time, og intet er afgjort før de passerer målstregen, så det er ikke til at spå om.”

Begge løb køres i løbet af lørdagen og opdateringer vil kunne ses på facebooksiden https://www.facebook.com/ryttermotorsport


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1596

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine