Efter 2 år- uden mulighed for at afholde generalforsamling, lykkedes det søndag den 3-10-21 at komme ajour. Det springende punkt på dagsordenen var valget, hvorfra der skete en stor udskiftning i bestyrelsen – der nu ser fremad mod nye tider.
Kasserer for SUP Sæby Hasse R. Christensen åbnede generalforsamlingen med at byde velkommen til de fremmødte, og gennemgik derefter dagsordenen. Normalt er det formanden der byder velkommen, men havde denne gang ikke mulighed for at deltage grundet arbejde. Der var en god stemning i lokalet, og med positive regnskaber for 19’ og 20’, og et godt gennemarbejdet budget for det kommende år, var optimismen nem at spore.
Til bestyrelsen blev valgt: Hasse R. Christensen, Kristoffer Østergaard, Peter Christensen, Ulrich P. Madsen og Henrik Bertelsen.
Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Kristoffer Østergaard som formand, Peter Christensen som næstformand, Hasse R. Christensen som kasserer, Ulrich P. Madsen som sekretær og Henrik Bertelsen som bestyrelsesmedlem.
Den nye bestyrelse takker den afgående formand Mick Anderson for hans indsats, og ønsker ham held og lykke med nye eventyr. Sara Anderson og Maria Bergström takkes ligeledes for deres store engagement i bestyrelsen.
Den nye bestyrelse vil blandt andet i samarbejde med Friluftsrådet, arbejde aktivt på at få flere unge mennesker på vandet, og derved blive dus med det våde element. ”Vi er et land med næsten 9.000 km. Kyststrækning, og vi vil gerne gøre vores til, at unge mennesker lærer at færdes trygt og sikkert på og ved vandet” udtaler den nyvalgte formand Kristoffer Østergaard.