91 friske ungdomsspillere fra IF Skjold Sæby var i lørdags til standerhejsning, hvor flaget strøg til tops i det flotteste solskinsvejr.
Efter den formelle velkomst, var der træning og lege for de enkelte hold, som fordelte sig rundt på stadion. Der var god energi og højt humør blandt alle holdene, som gav den gas i godt en times tid.
Herefter blev der serveret pølser og brød i Café Nordjyske Bank.