6 gange SUP verdensmester Casper Steinfath står på SUP board 1400 km. Danmark rundt. I går sejlede han forbi Sæby i hans tur fra Strandby til Asaa.
– Det var en lang tur på 48 km, men solen skinnede stærkt og vinden var faldet til ro, fortæller Casper Steinfath.
Casper fremhæver to rigtig gode øjeblikke på turen. Casper fik årets første is på Asaa Havn. Derudover var der rigtig mange SUP padlere, som kom og padlede sammen med ham bl.a. i Sæby Havn.
– Jeg er så taknemmelig for alt det selskab, som jeg fik på min tur. Jeg håber på at møde mange flere på SUP board fremover, så vi kan padle sammen, lyder det fra Casper.
I dag går turen fra Asaa til Hals.