East Coast Trail løb af stablen onsdag aften den 27.04. 2022.
Et nyt bekendskab i kurven fra foreningen Løb 4 Sagen, nemlig East Coast Trail med lokation i og omkring Professorens Plantage syd for Sæby. Dette fantastiske område egner sig helt perfekt til denne form for løb, hvor der er gode stier i plantagen, vandløb, lidt havbakker og stranden som selvfølgelig hører med til det afvekslende underlag.
Løbet blev afviklet onsdag aften med fuldt hus. Dette vil sige 82 deltagere fordelt på både nybegyndere og mange, som har hundredevis af løb bag sig.
Til dette løb havde vi givet plads til at også HPM Dirty Paws kunne stille med et lille antal på ruten. HPM er en landsdækkende løbeklub for hund og ejer. Til dette løb i et fantastisk område var det muligt at brede sig, så også løbeklubben for hunde kom på banen.
Evalueringen siger at alt forløb som forventet. Shelterpladsen dannede her rammen om start og målområdet. Herfra blev deltagerne sendt ud på en rundstrækning på 5.3 km.
Den største gruppe var 4 gange rundt, så sammenlagt en halvmarathon. Målområdet bar efterfølgende præg hyggelig lejrstemning med bål midt på pladsen.
Som Dan kristensen udtrykker det; “Et er sikkert. Jeg kan garantere, at alle deltagere kørte hjem med trætte ben samt en glæde og ro i maven efter at have set og oplevet ruten, og efterfølgende bespist fra grillen. Noget som vi sætter højt, er at have Danmarks bedste opmærkning af ruter og efterfølgende forplejning. Mig bekendt er det første gang Professorens Plantage bruges til løbs arrangement, men det bliver nok ikke sidste gang. Skønt at få vist dette område frem for en flok meget begejstrede deltagere.”