Det er med stor fornøjelse, at vi kan offentliggøre, at vi har lavet en aftale med Jacob Thomsen om at indgå som træner på vores kommende U16 drenge, årgang 2007 + 2008.
Nikolaj Dorff fra det sportslige udvalg udtaler:
Vi har længe haft et ønske om at optimere træningsmiljøet for vores kommende U16 drenge og derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes at lave en aftale med Jacob Thomsen, som kommer til at indgå i trænerteamet med René Thomsen og Daniel Michaelsen.
Jacob skal være med til at hæve kvaliteten på træningsbanen og udvikle vores U16 hold i tråd med klubbens spillestil. Jacob har blandt andet en fortid, som spiller på klubbens førstehold og desuden har han senest trænet vores U19 hold, hvor han i seneste sæson har haft til opgave at fungere som transitionstræner.
Her har han med sit store engagement været en vigtig brik i at skabe en god overgang for ungdomsspillerne til senior. Og Jacob har vist os, at han formår at arbejde med udvikling af spillere samtidig med, at han har et godt øje for at alle
trives.
Netop derfor er vi glade for at kunne offentliggøre denne aftale med Jacob.