Quantcast
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1608

Løb er blevet en stor sportsgren i Sæby

Image may be NSFW.
Clik here to view.
Loebeklub-Fodbold_600x250
Sæby Løbeklub er på blot to år vokset til over 75 medlemmer. En sponsoraftale med Nordjyske Bank giver mulighed for løbedragter og for at deltage i løb.

”Vi er en klub for alle – både øvede og nybegyndere”, forklarer bestyrelsesmedlem Pia Andersen, der har været med siden starten. ”To gange om året starter vi hold for begyndere, som lægger ud med en 5 km rute, hvor man skiftevis går og løber. Her kan alle være med, og efter 12 uger løber de hele ruten. Herefter løber man med på den distance, man kan holde til. Ruterne planlægges fra gang til gang, men altid med udgangspunkt fra Skjolds klubhus”.

Sæby Løbeklub har deltaget i en del løb, bl.a. Dronninglundløbet, Sæbygårdløbet og Gøteborgløbet. Disse aktiviteter er mulige i kraft af sponsorstøtte fra Nordjyske Bank, som til gengæld opnår stor synlighed i Sæby, når løberne træner på veje og stier iført løbetøj med bankens logo på ryggen.

Udover en stor synlighed i bybilledet, støtter vi en klub, som er  i en rivende og positiv udvikling.  Sæbynitterne motionerer som aldrig før, og det ønsker vi at bakker op omkring, udtaler områdedirektør Torben Schioldan

Tilgangen til Sæby Løbeklub ser ud til at fortsætte. I marts startede 10 nye løbere, og efter sommerferien starter endnu et hold. Pia Andersen understreger, at interesserede også blot kan møde op ved Skjolds klubhus, når der trænes tirsdag og torsdag kl. 18 eller lørdag kl. 9. Så er der mulighed for at snakke med løbere og ledere i klubben og evt. løbe med en tur. Men uanset om du kan løbe 0 eller 30 km, så har vi et hold til dig, udtaler Pia Andersen.

Medlemskab af Sæby Løbeklub koster 150 kr. årligt – du kan få mere at vide på klubbens hjemmeside: sæbyløbeklub.dk

 

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1608