Lørdag den 11. februar deltog Skøjte & Sportsforening Nord med tre deltagere til Flyver Cup 2023 i Tårnby.
Maiken Christensen startede ud i Novice K3 piger. Der leverede hun et flot løb med god karakter, fine høje spring og flotte pirouetter. Hun sluttede på en flot 2. plads med ny person bedste. Lidt senere var det storesøster Malene Christensen, som stillede op i Junior K2 damer. Hun leverede også et flot program med god indlevelse, flotte pirouetter og fine spring. Hun placerede sig på en flot 3. plads med en ny person bedste.
Om aften var det Laura Dollerups tur i Senior K1. Hun gik ud og gav den hele armen. Hun satte begge sine axler efter en mindre skade i knæet. Hun leverede flotte rene trin og modtog endda level for sin trinserie. Laura øgede sin sæson bedste med næsten 1 point og modtog plusser i næsten alt, hvilket ikke mange kan. Hun endte med at vinde det hele og tog sin syvende senior guld medalje med hjem.
Det er altid dejligt at medlemmerne vil stille op til konkurrencer og vise deres evner og fine programmer. Der bliver brugt meget tid ved træningerne på at opbygge og finpudse hver sit individuelle program. Det er selvfølgelig også dejligt, når de ender med en medalje om halsen, men mindst ligeså vigtigt er det, når de forbedre deres person bedste. Foreningen elsker at følge den udvikling medlemmerne er i, og håber de er en del af den positive udvikling, og det er lige fra deres 2-årig medlemmer til deres voksne medlemmer. Alle på hvert deres niveau, men med en fælles passion: skøjteløb.