Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1596

Skøjte & Sportsforening Nord til stævne i Esbjerg

$
0
0

Selvom Skøjte & Sportsforening Nords cheftræner i disse dage er til Junior VM i Canada, havde flere medlemmer tilmeldt sig ESK i weekenden den 24.-26. februar.

Fredag aften blev isen indtaget af tre rutinerede konkurrenceløbere. Nynne Kamilla Nyborg løb et flot løb med stor indlevelse i Junior K1 og satte ny personlig rekord. Malene Christensen som stiller op i Junior K2 indtog isen med en rigtig flot performance og scorede nogle flotte og velfortjente point. I samme række skulle Mille Frihauge også have stillet op, men hun blev desværre nødt til at trække sig grundet en skade i foden. Laura Dollerup sluttede aftenen af med et sikkert program og kunne ved aftenens præmieoverrækkelse bestige det højeste trin og få en guldmedalje om halsen.

Lørdag bød på flot skøjteløb fra morgen til aften. Her var der både en programdebutant og de mere erfarne programløbere, både fra FunSkate og K- og M konkurrencer.
Joanna Mikkelsen startede dagen ud i FunChicks. På trods af manglende træning grundet sygdom i ugerne op til konkurrencen løb hun et sikkert program med høje og flotte spring, hvilket sikrede hende en flot guldmedalje.
I rækken FunCubes var den rutinerede Agnes Lindgren Johansen og debutanten Sofia Normann Eilersen. Agnes skøjtede et sikker Mamba-inspireret program og kunne tilføje endnu en guldmedalje til sin samling. Sofia skulle for første gang være alene på isen. Det gav lidt udfordringer, men også en stor del erfaring, som hun nu kan tage med sig og arbejde videre med.

Bagefter skulle storesøster Lærke Normann Eilersen indtage isen. Hun løb flot og sikkert, med gode spring og pirouetter som førte til en sikker guldmedalje.
Liva Slotved Thomsen og Camilla Haagensen skulle op mod hinanden i gruppen FunNovice. Pigerne gjorde det rigtig flot og kunne tage en stor portion erfaring med sig. Julie Haagensen var den sidste FunSkate-løber som skulle fremføre sit program. Julie løb med stor indlevelse og scorede nogle rigtig flotte point fra dommerne.

Eftermiddagen blev startet ud med The Nordics medaljevinderen Wendell Hansson-Östergaard skulle løbe sit korte program. Han løb selvsikkert til Human af Rag’n’Bone, som kan virke en smule råt, men Wendell har en evne til at leve sig ind i sine programmer og gøre dem til en del af sig selv.

Mathilde Zinn som løber i Novice K1 skulle på isen sen eftermiddag. Hun har et tempofyldt program og levede efter bedste evne op til dette. Hun satte ny personlig rekord.

Chilie Vejrum Terp kunne for første gang i denne sæson skøjte frit uden nogen form for musikproblemer. Hun er én af de løbere som virkelig har udviklet sig over kort tid. Til dagligt er hun en del af Frederikshavn Talentsports Klasse, hvilket kombinerer skole og idræt, hvilket Chilie har haft stor udvikling med. Hun løb flot med gode dobbeltspring og pirouetter med god anerkendelse fra dommerne. Hun løb sig til en flot bronzemedalje. I samme række skulle Viktoria Jakobsen også have stillet op, men hun var blevet nødt til at trække sig på grund af sygdom.
Dagen sluttede af med Maiken Christensen. Hun stiller op i Novice K3. Hun løb flot og sikkert, hvilket sikrede hende en velfortjent sølvmedalje.

Wendell skulle som den eneste M-løber på isen igen om søndagen. Her skulle han løbe sit lange program. Han havde en del udfordringer med sine spring, men formåede efter flere fald alligevel at slutte sit program af med en landet dobbelt A, hvilket må siges at være noget af et comeback. Han kunne ved dagens præmieoverrækkelse betræde podiets øverste trin.

Så alt i alt må det siges at have været en givende og indbringende weekend for løberne fra SOS Nord. Trods cheftrænerens fravær var løberne ikke alene. Reservetræner Daniel Marklund var med løberne hele vejen. Det var første gang at han assisterede ved en dansk konkurrence, hvilket han gjorde rigtig flot. SOS Nord er rigtig glade for at have Daniel som reservetræner. Han tilføjer god energi og masser af pirouettetræning til den daglige træning hjemme i Iscenter Nord.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1596

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine