Efter hele sæsonen at have ligget i toppen af serie 1 vest med kun enkelte nederlag til Aalborg Basket i efterårssæsonen, er Sæby herrer vinder af Serie 1.
I den forløbne forårssæson har holdet ikke tabt en eneste spillet kamp og er derfor gået ubesejret gennem denne.
“Holdet består af en blanding af unge talenter og rutinerede kræfter”, fortæller træner Bajro Terzic` og fortsætter:
– Vi har spillemæssigt haft en rigtig god forårssæson, hvor alle spillede kampe er blevet vundet. Holdet er gennem sæsonen blevet godt sammentømret og har stærke spillere på alle positioner. Både i offensiven og defensiven er specielt brødrene Lars og Søren Sørensen meget stærke under kurvene, men også flere unge spillere som Malte Jensen og Otto Arvad viser gode talenter og er godt skydende fra distancen.