SIK 80s gamle stangspringmadras havde efterhånden 40 år på bagen og trængte derfor til udskiftning.
Glæden var derfor stor da Spar Nord tilbød at hjælpe klubben med en økonomisk håndsrækning således at indkøb af en ny madras kunne lade sig gøre.
I denne forbindelse vil SIK 80 gerne sende Lasse Stidsborg fra Spar Nord, et stort tak for at overrække klubben checken, som muliggjorde indkøbet af den nye madras.
Gunnar Møller Nielsen, formand for SIK 80, kan berette, at klubbens unge glæder sig til at tage den nye stangspringmadras i brug.
Længdespringsgrav med ny placering
SIK 80s medlemmer har endnu en nyhed at glæde sig over. Det er nemlig muligt igen at bruge klubbens længdespringsgrav.
Graven, som før befandt sig i Sæby SPEKTRUM, er blevet flyttet udenfor hallen og over i en tilbygning. Årsagen hertil er, at hal A i SPEKTRUM har fået nyt gulv.