Jyllandsserieholdet fra IF Skjold ligger skærtorsdag kl. 13.30 ud på hjemmebane mod Randers Freja.
I cheftræner Jan Werther fravær, har Torben Schioldan skrevet dette oplæg til morgendagens kamp:
Velkommen på Sparekassen Danmark Arena til kampen i Jyllandsserien 2 mod Randers Freja.
Så er vi klar til årets første kamp, hvor vi skal møde Randers Freja. Dejligt igen at kunne spille jyllandsseriefodbold i Sæby. Det kan vi godt være stolte af.
Som oprykkerhold skal vi forberede os på kampe med mere fysik, hurtighed og i det hele taget kommer vi til at møde dygtigere fodboldhold.
Takterne i træningskampene har generelt være gode, hvor vi er lykkedes med vores høje presspil.
En ting er jo træningskampe, noget andet er, når det virkelig gælder og der spilles om point.
Specielt i dag håber jeg, at spillerne finder en ekstra motivation til at kæmpe for 3 point.
Til dagens kamp har vi desværre ikke vores cheftræner Jan Werther på sidelinjen. Vi glæder os til at se Jan på sidelinjen igen efter en veloverstået operation.
Karsten Thomsen og Jacob Kristensen har derfor ansvaret de næste kampe.
Med disse ord vil jeg byde dommere, spillere og tilskuere velkommen til fodbold i Jyllandsserien.