Torsdag, fredag og lørdag i uge 30 er der Motorsports Festival på Ørnedalsbanen, arrangeret af FSAS – Frederikshavn Sæby Auto Sport.
Torsdag den 24. er der folkerace på banen, og fredag står den på crosskart, samtidig med at der bliver varmet ekstra op, når Finn & Funny Boys går på scenen kl. 20.
Lørdag er der rallycross og også finale i alle race, der er kørt torsdag, fredag og lørdag, så optræk til en spændende lørdag.
Priserne er torsdag og fredag 100 kr. og lørdag 150 kr., men vælger man at købe billet til alle tre dage er prisen 250 kr.