Denne weekend drager Sæbys 1. divisions damer til Århus for at møde AUS.
Der forventes en tæt kamp trods udebane. Damerne har siden debutkampen spillet en træningskamp mod Hjørring, hvor de viste gode takter og vandt overbevisende. Dog blev Christina Legaard lettere skadet, men forventes klar til lørdagens kamp.
Holdets udenlandske spiller, Marie Sørensen, som kommer fra Tyskland, falder mere og mere ind på holdet og kan blive en afgørende faktor mod AUS.
Sæbys damer er rent fysisk rigtig godt forberedt, og hvis bare spillerne og holdet kan holde fokus hele kampen igennem, så har Sæby en rimelig chance for at tage sejren i denne kamp.
Sæby stiller med følgende spillere:
Nina Munch, Marie Sørensen, Line Ypkendanz, Charlotte Simonsen, Louise Munck, Signe Brandt, Henriette Sørensen, Kathrine Frahm, Channet Frahm og Christina Legaard.