- Det snerper til. Fodboldspillerne skal snart på græs, og vi står uden træner lige i øjeblikket. Det er ikke godt, men forhåbentlig falder tingene på plads inden længe.
Det er Lyngså Boldklubs formand, Ib Thomsen, der siger disse ord. Trods ihærdig søgen det sidste stykke tid, er det ikke lykkedes ham at finde en fodboldtræner til boldklubbens to herreseniorhold, der spiller i serie 5 og 6.
Lyngså Boldklub indleder sæsonen udendørs lørdag 14. februar 13.00. Her er der standerhejsning og en let gang træning. Efter træningen er der suppe og væske til ganerne i klubhuset. Følgende trænes der hver tirsdag og torsdag aften fra 19 – 20.30.
Hvis nogen skulle være interesseret i jobbet, kan henvendelse til Ib Thomsen ske på mobiltelefon 20 23 06 11 eller på mailadressen >ibby@bbnpost.dk<
Ib Thomsen vil herefter oplyse om lønforhold samt arbejdsbetingelser.
Tekst og fotos: Cille Strøm