Sæby kunne med en sejr over Hjemly fra Fyn bringe sig til slutspillet i 1. division damer, hvis holdet kunne placere sig i top 4 af divisionen. Det lykkedes med lidt hjælp fra et par andre hold i divisionen. Ikke mindre end 4 hold endte med samme antal point, men i indbyrdes kampe kunne Sæbys damer placere sig blandt de 4 bedste i 1. division vest, som dækker Fyn og Jylland.
Rigtige mange tilskuere havde fundet vejen op til Sæby Fritidscenter for at støtte Sæbys damer i opgøret mod Hjemly.
Første periode: Sæbys Line Ypkendanz indleder kampen med første scoring og bringer Sæby foran fra start. Selv om Hjemlys hold består af ene unge spillere, er det dog Sæby som sætter et højt tempo i kampen. Dette gør at hjemmeholdet får løbet en del ”fastbreak”, hvor Hjemlys forsvar slet ikke kommer på plads, men desværre er afslutningerne for upræcise. Det lykkes Hjemly at udligne til 4-4 cirka halvvejs inde i perioden, men herefter overtager Sæby styringen og vinder perioden 14-9.
Anden periode: Sæby kommer bedst fra start holdet bringer sig yderligere foran efter 5 minutters spil til stillingen 20-9. Hjemmeholdets forsvar gør det svært for gæsterne at komme til gode afslutninger. I angrebet får Sæby tildelt en del straffekast, som udnyttes godt. Særligt er de to rutinerede spillere Henriette Sørensen og Signe Brandt godt skydende. Hjemly kommer dog bedre med i kampen den sidste del af perioden, men da holdene går til halvlegspause er stilling 33-19 til Sæby.
Tredje periode: Hjemly har efter pausen skiftet til et zone-forsvar. Sæby har nu svært ved at trænge igennem gæsternes forsvar, og Hjemly kommer med i kampen igen. Perioden spilles næsten lige op, men Sæby fører stadig 44-28 ved periodens slutning.
Fjerde periode: Sæby får brudt Hjemlys zone-forsvar fra start, hvor Sæbys center Christina Legaard bringes til frie scoringer tæt under Hjemlys kurv. I løbet af 2 min får hun lavet 9 point i træk, således at Sæbys føring nu er øget til 55-31. Hjemly prøver at presse Sæby højere oppe på banen, men de rutinerede sæby- spillere får sig spillet sikkert op af banen til flere frie scoringer. Sæby kontrollerer kampen resten af perioden og vinder sikkert 68-41.
Scoringer for Sæby: Signe Brandt 23 point, Henriette Sørensen 16, Christina Legaard 9, Line Ypkendanz 8, Chanette Frahm 5, Louise Munch 3, Nina Munck 2, og Cathrine Frahm 2 point.
“Det var en dejlig sejr. Stor tak til alle de fremmødte tilskuere, som var med til at motivere spillerne til denne fine præstation. Alt ”flaskede” sig denne weekend. Aalborgs overraskende sejr over Åbyhøj gør at vi ender som nr. fire i 1. division vest og skal nu spille slutspil allerede næste weekend, hvor holdet drager til Århus for at møde Skovbakken. Det bliver en meget vanskelig opgave, men vi får fornøjelsen af en returkamp i Sæby den 22 marts. Sidst vi havde Skovbakken på besøg blev det til Sæbysejr, så chancen er der”, udtaler en meget glad træner Henrik Hansen efter kampen.
Serie 2 herrer vandt også hjemme over Aalborg BK 65-59 efter at have været bagud ved pausen med 30-36. Sæbys Jan Jensen var i hopla og lavede hele 28 point.