Springteam Sæby har afholdt junior DM i Arena Nord i samarbejde med Danmarks Gymnastikforbund.
Springteam Sæbys juniorpiger havde ved indledende runde af DM i marts måned, hvor 64 hold konkurrerede om at blive placeret fra 1. til 8. division, kvalificeret sig i 2. division.
Juniorpigerne var spændte, da de søndag skulle på gulvet og vise deres rytmeserie, spring på bane og trampet, efter de sammen med deres trænere i løbet af sæsonen har lagt mange timers intensivt arbejde i hallen. Da juniorpigerne løb ind på gulvet i deres flotte dragter, var de klar til at kæmpe for guldet.
Juniorpigerne var forrygende i rytmeserien, og deres 3 spring på bane og 3 spring på trampet som var veludførte og landingerne perfekte. På trampet opnåede pigerne den højeste karakter ved DM blandt alle hold, og dette betød at Springteam Sæbys juniorpiger suverænt løb med guldet – med hele 2 point ned til 2. pladsen.
Et stort tillykke til guld holdet som består af:
-Astrid Jacobsen
-Camilla Sørensen
-Josefine Høgsted
-Corinna Lin Jenssen
-Rikke Vejrum Kristiansen
-Laura Elkjær Petersen
-Emma Godby
-Maiken Løhde Sørensen