”Vi har ikke færre end 176 drenge og piger i alderen fra 7 til 15 år med i år. Det er den største skole, vi har afviklet i de mange år, vi har været vært for DBUs fodboldskole og dermed p.t. den næst største skole ud af 27 afviklingssteder, der er i Nordjylland i år. Kun Nørresundby har flere deltagere”, fortæller IF Skjold-Sæbys formand Asger Mortensen.
Sidste dagen er traditionelt lidt af en fest. Som de foregående dage starter de kl. 9.00. Programmet fra 12.30 til 14.30 er lagt op på “Sjov og Show”. Her tager spillere og træner afsked for i år med en masse sjove øvelser og masser af vand.
Michael Sørensen er leder af DBU fodboldskolen i Sæby. Det er på Sparekassen Vendsyssel Arena på Kjeldgårdsvej i Sæby.