Mandag 19. oktober indledes badmintonsæsonen i Voersåhallen og fremdeles hver mandag hele sæsonen igennem.
Både piger og drenge fra 7 – 11 år starter 16. 30 og slutter 17.45. 12 – 17 år fra 17.45 til 19.00. Kontingentet er kr. 300 – for hele sæsonen, og har man ingen udstyr, betyder det ikke så meget, for Voerså IF har både net, bolde og ketsjere, som man kan låne.
Indberegnet i kontingentet er også badmintonskole, der finder sted lørdag 24. oktober.
Når ungdommen har brugt kræfter og energi, er det motionisternes tur. De spiller fra 19 – 22. Kontingentet er her kr. 800 – for en singlebane, mens der for doublebane betales kr. 1.300 – for hele sæsonen.
For alles vedkommende sker tilmeldingen ved ankomsten til hallen.
Tekst. Cille Strøm