Sæbys divisions damer, i basket, tager søndag den 22. november til Odense, hvor Odense Fjordager BK tager imod.
Normalt står de to hold godt til hinanden, hvor der igennem de tidligere sæsoner har været spillet nogle tætte kampe. Det forventes denne kamp da også at blive, selvom Odense nok vil komme til at bære titlen som ”favorit”.
Sæby lider stadig af, at flere spillere på holdet er langtidsskadede. Det er dog glædeligt at en af holdets ”playmakere” Charlotte Simonsen er tilbage efter en lang skadespause. Charlotte er dog ikke 100 % klar endnu, men ved de sidste ugers træning er der sket en stor fremgang, så det er positivt.
Holdet er dog sårbar under kurven, hvor flere af centerspillerne på disse positioner stadig er skadet.
Sæby stiller med følgende spillere:
Signe Brandt, Nina Munch, Charlotte Simonsen, Line Ypkendanz, Cathrine Frahm, Jane Casper og Henriette Sørensen.
Sæbys serie 1 herrer spillede torsdag ude mod topholdet fra Brønderslev. Det blev en svær kamp, hvor hjemmeholdet dominerede og Sæby tabte stort 85-30 efter 44-12 ved pausen.
Veteranen Sten Frederiksen lavede 16 point for Sæby.