Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605

Lyngså-turneringen i indefodbold er afviklet

$
0
0

Denne turnering bliver hvert år afviklet i Voersåhallen kort efter nytår. Lørdag 2. og søndag 3. januar blev der spillet begge dage med op- og nedrykning i A og B rækken samt C og Old Boys rækken – alt sammen for herreseniorer, der her lægger træningsstarten, til den kommende udendørs sæson.

A rækken blev vundet af Syvsten 1, mens Syvsten 2 og Thorshøj må en tur ned i B rækken.

B rækken blev vundet af Voersås andethold, der i finalen slog Flauenskjold 4 – 2. Begge hold rykker dog op i A rækken. Ned i C rækken rykker Bangsbo og Lyngså.

C rækken blev vundet af Agersted, der hermed næste år spiller i B rækken.

I Old Boys rækken var der finale mellem Syvsten og Lyngså, som Syvsten vandt 6 – 3.

Tænketank
– Rent sportsmæssigt var det et fint og godt stævne, siger Lyngså Boldklubs formand, Ib Thomsen, og fortsætter. – I år kan økonomien nok dårligt hænge sammen på grund af for lidt deltagende hold. Der deltog i alt 29, men vi plejer at have deltagelse af mellem 40 og 50 hold. Hvis vi i år kan ramme en 0 løsning rent økonomisk, vil vi være glade. Bestyrelsen går nu i tænketank for at finde ud af, om turneringen har overlevet sig selv, eller om vi også næste år igen skal afvikle turneringen.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

IMG_9190 B LB - FIF copy IMG_9199 Bangsbo 1 i hvid og Voerså 1 copy


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605

Trending Articles