IF Skjolds U19 Futsal drenge har vundet deres pulje og er nu klar til Jysk/Fynsk mesterskab, som afholdes i Rårup Hallen i Juelsminde lørdag den 27. februar og søndag den 28. februar.
-I den netop afsluttede pulje besejrede drengene bl.a. Aalborg Futsal og Hjørring IF – det var en tæt pulje, men altså med Sæby drengene som vindere, fortæller holdets træner/leder Frederik Thingbak
For 2 år siden vandt stort set selvsamme drenge, DM i Futsal. Finalen blev dengang spillet i Gigantium Arena, og holdet kunne altså dengang kalde sig Danmarksmestre.
Sidste år nåede det talentfulde hold også til DM finalen, her måtte de desværre se sig slået med 0-1 til B 1903.
Men for at komme til Final 4 – DM finale stævnet, skal det Jysk/Fynske mesterskab altså også lige i hus.
Her er der modstandere fra flere større klubber i Danmark, bl.a. Skovbakken, FC Nordfyn m.fl.
-Drengene er naturligvis glade og stolte over at have kvalificeret sig til JM/FM, og vi håber alt det bedste for holdet i deres indsats på igen, at nå Final4 – DM stævnet, bemærker IF Skjolds formand Flemming Thingbak.