Frederikshavn Moto Cross Klub tager lørdag den 19. marts kl. 10, hul på endnu en travl sæson fuld af spændende motocross på Ørnedalsbanen. Der er standerhejsning med efterfølgende træning på banen for klubbens medlemmer.
Alle er velkomne.
FMCK har ca. 70 medlemmer fra hele Nordjylland. De har kørere i alle aldre lige fra microkørere til oldboys. (Moto cross er også for piger). Der trænes 2 dage om ugen tirsdag/lørdag eller tirsdag/torsdag.
I løbet af 2016 har de to store løb. Første løb i april er et regionalt mesterskab og i september afholder de DM for hold. Der afholdes herudover klubmesterskab over 5 lørdage.
Se mere på hjemmesiden www.frederikshavnmx.dk hvor du kan se priser, aktivitetskalender og hvordan du kommer i kontakt med dem.

