Lørdag den 19. marts afholdt klubben standerhejsning. De havde en dejlig dag i det skønneste forårsvejr. Der blev brændt en del benzin af, og alle syntes, det var godt at komme i gang igen efter en lang vinterpause.
Der var 61 samlet i cafeteriet til suppe, efter at alle medlemmerne havde kørt nogle runder. Som noget nyt var der placeret “vandgrave” rundt på banen, men dem håber de er væk til næste træning.
Frederikshavn Moto Cross Klub har et stort regionsløb den 16. april og næste træning er påskelørdag.

