I Understed IF har de i de sidste par år erfaret at det bliver sværere og sværere at være en lille klub, men de er dog en flok ildsjæle der kæmper for at bevare deres lille hyggelige klub.
Klubben er repræsenteret af et herresenior hold i Serie 5, et damehold som faktisk vandt deres række i efteråret, et oldboys hold, og så noget af det de er mest stolte af, nemlig deres ungdom. Der er pt. 12 unge spillere mellem 3-9 år, hvor af de fleste faktisk er fra byen.
Der har torsdag den 31. marts været generalforsamling, og der blev valgt en ny bestyrelse i klubben hvoraf de 3 kommer fra Understed, mens nr. 4 fornylig er flyttet fra byen. Ud af de 5 bestyrelsesmedlemmer er de 3 gengangere fra sidste bestyrelse. Understed IF har desuden en velfungerende banko klub, som spiller hver onsdag aften.
Med denne artikel serie vil de gerne sætte fokus på den lille klub, ildsjælene, holdene, resultaterne, men også gøre opmærksom på at de også godt kan bruge hjælp udefra. De kunne godt tænke sig endnu flere spillere i klubben af alle slags. Der er altid plads til flere, og de har en stor drøm om, måske at kunne skaffe nye spilledragter til alle hold, så de alle ligner hinanden, men det kræver nogle sponsorer, der er villige til at hjælpe dem lidt, så de håber, der måske sidder nogle derude, der kunne tænke sig at hjælpe en lille klub med et stort ønske.
De går fra herreholdet benhårdt efter oprykning til Serie 4 i foråret. De er kommet i en super pulje med ene lokale hold som Gærum, Bangsbo Freja, Kvissel-Ravnshøj, Strandby og Skagen, og de skal møder Skagen på udebane denne lørdag i første turneringskamp.
De jagter også pt. sponsorer til nyt tøj til alle hold i klubben, og træner og næstformand Ole Nielsen fra Understed IF udtaler: ” Vi er fulde af ideer, og vi kunne godt bruge al den hjælp, vi kan få i forbindelse med vores lille klub, og få lidt opmærksomhed på problemet med de små klubber rundt omkring, og folkene der laver en kæmpe indsats for at holde dem i live”.
Nu håber de først og fremmest bare på, at de i dag kommer hjem med 3 point til Gl. Sæby kommune.