I weekenden den 21.-22. maj, blev der afholdt landsfinale for serie 3 hold.
Sæby deltog efter at de havde vundet regionsfinalen, og holdet gik til finalen med det højeste gennemsnit, men blev desværre ramt af afbud fra to af spillerne, så det var med en forsigtig optimisme at de tog til Hjørring, hvor finalen blev afholdt.
Holdet overgik dog alle forventninger og sluttede på en flot 3. plads. Holdet, som leverede denne flotte præstation, bestod af Karina Johansen, Dennis Johansen, Flemming Egeborg og Ole Madsen.