Da Skjold søndag skulle møde endnu et Aarhus hold, havde de fleste nok en fornemmelse af, det her kunne blive vendepunktet for hjemmeholdets manglende sejre.
De blå blusede fra VSK Aarhus ville det dog anderledes mildt sagt. Fra første fløjt havde de overtag i både spil og chancer, de fik det på imponerede vis til at se legende let ud, og kunne derfor også gå til pause efter de første 45 minutter med en føring på hele 3 mål.
Bedre blev det ikke efter halvlegen, da de meget velspillede Aarhus drenge efter blot 3 minutter kunne bringe sig foran 4-0 og lidt senere i halvlegen lukke kampen med en scoring til 5-0.
Kort sagt en skidt kamp af hjemmeholdet, der knap kan prale af et skud indenfor rammen. Med dagens resultat ligger Skjold fortsat sidst og med 0 point for 6 kampe.





