Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1608

Sæbys håndbolddamer fik point mod stærke Viborg

$
0
0

Lørdag spillede Sæby Håndbold Klubs damer uafgjort efter en flot kamp i Søndermarken Viborg.

Det var en kamp sæbynitterne havde set frem til med spænding da den skulle vise, hvordan holdet stod mod et af de formodede bedre hold i rækken.

-Søndermarken har en 3-4 tidligere ligaspillere fra Viborg HK på holdet, så på forhånd kunne det se ud som en stor mundfuld. Første halvleg startede vi rigtig godt og fik rimelig styr på deres to stregspillere som er et stort aktiv for dem og kampen var utroligt lige med skiftevis føringer til begge hold, fortæller træner Kim Sørensen.

I denne fase var specielt Mette Kjærsgaard god for og holde i denne periode os inde i kampen med mange scoringer og assist, efter 20 minutter valgte søndermarken at mandsopdække Mette Kjærsgaard og vi gik fra en føring på 14-9 til en pausestilling på 15-15.

Pausen brugte vi på at snakke om løsninger på mandsopdækningen, og at vi igen i dag havde godt fat i forsvaret mod et rigtig stærkt angrebshold.

2. halvleg er ligeså lige som 1 halvleg og efter pausen viser Simona Florea og Malene Madsen stort ansvar i vores angreb, og vi holder trit med dem det meste af halvlegen, hen mod slutningen er vi bagud med et par stykker, men viser igen utrolig god moral og får dem indhentet og kommer foran med et mål, Søndermarken udligner med 40 sekunder igen, men desværre får vi ikke scoret i det sidste angreb, og kampen ender 26-26

I dag vil jeg gerne rose holdets fighterevner og moral for vi slås virkelig en hvis legemesdel ud af bukserne dernede, og set ud over hele kampen er vi super godt tilfredse med det ene point i en svær udekamp.

Vi står nu efter to kampe med tre point som oprykkere, men er klar over vi fortsat skal kæmpe, både til træning og kamp for at kunne lave nogle gode resultater i denne sæson.

Målscorere:
Mette Kjærsgaard 9
Simona Florea 8
Rikke Elversøe 3
Malene Madsen 3
Sabina Bruun 1
Josephine Jessen 1
Nataline Olsen 1

Damerne spiller søndag den 9. oktober klokken 15 i Sæby Fritidscenter mod Hasle KFUM.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1608

Trending Articles