Vejret er vist lige til en god håndboldkamp i Sæby Fritidscenter, hvor de lokale damer i 2. division klokken 15 tager imod AGF fra Aarhus.
Sæbynitterne har fået en flot start på turneringen med en foreløbig andenplads efter tre kampe og fem point. Senest blev det i Sæby Fritidscenter til en flot sejr på 33-26 over Hasle KFUM.
AGF er også kommet fint fra start med fire point for tre kampe og ligner et tophold i rækken.