Så har Sæby’s egen skøjteforening “Skøjte og sports forening Nord” igen haft løbere til JM, der blev afviklet i Frederikshavn i weekenden.
Denne gang debuterede Wendell Hansson Östergaard.
Han var noget nervøs men klarede det flot. Han lavede sit personlig bedste til denne konkurrence med hele 4 point bedre en tidligere, dette på af trods af at han lavede en del fejl. Det resulterede i at Wendell vandt sin klasse.
Storesøster Babeth, der har været jysk mester, siden hun var 6 år, var nødt at springe over denne gang. Babeth er blevet opereret og ikke helt gennemtrænet endnu. Den 10 årige pige håber, at hun bliver klar til DM, så hun kan forsvare DM titlen.
Dimitri Steffensen tog også guldet i sin klasse, også han løb sit bedste nogensinde, og Katrine Eskildsen tog en 7. plads i sin klasse også godt gået.
Da alle løbere ikke er klar til JM, havde klubben arrangeret en venskabs weekend med Silkeborg, hvor de trænede på is, havde off-ice og afsluttede med isdisco.
Lærke Andersen og Chili Vejrum Terp var de to piger, der var med klubbens nye træner Rebekka Holm.
Disse piger kommer man til at høre mere om, da klubben næste weekend tager afsted med flere løbere til Vojens for at deltage i en Funskate konkurrence.
Foto: JH fotografi