Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605

Sæbys håndbolddamer vandt over Hornbæk

$
0
0

Efter en sløj periode vandt Sæby Håndbold Klubs damer i 2. division igen og denne gang søndag i Dybvadhallen 34-30 over Hornbæk efter hele 21-13 ved pausen.

-I den omvendte kamp tabte vi 30-31 i en kamp, jeg mener, vi skulle have vundet, så i dag skulle vi være klar og tage revanche på hjemmebane. Vi havde i dag fået lidt tilgang fra et par rutinerede spillere, Camilla Andersen og Mette Pedersen, for at tackle det pres, vi kommer under, når modstanderne mandsopdækker, fortæller træner Kim Sørensen.

-Vi havde snakket om, at vi skulle have stoppet deres bagspillere, da vi med 30 mål på udebane mod dem ikke forventede at have problemer med at score mål.

-Vi starter rigtigt godt i vores forsvar, og selvom de mandsopdækkede Mette Kjærsgaard får vi fint styr på angrebspillet, noget vi har haft svært ved i de forrige kampe, og specielt Simona Florea tog ansvar i den periode, så vi kunne trække fra.

-Det betød, at de efter 20 minutter valgte at trække deres mandsopdækning tilbage, og vi kunne spille vores normale angrebsspil. Vi får også gang i vores kontra i dag, så vi løber simpelthen fra dem i første halvleg og får samtidigt bredt vores spil ud, så fløjene kunne få en masse afslutninger.

Det resulterede i, at vi kan gå til pause med en føring på 21-13 og dermed have rigtigt godt fat i kampen, fortæller træneren.

Anden halvleg blev desværre ikke helt, som hjemmeholdet havde ønsket sig.

-Vi bliver ramt af en del udvisninger og spiller meget af anden halvleg i undertal, hvilket gør, at Hornbæk trækker ind på os. Heldigvis holder vi i de fleste situationer hovedet koldt og får holdt god afstand til dem. Samtidigt falder vi lidt i fælden, når man fører med otte ved pausen, men vi vinder kampen 34-30

-Alt i alt en kæmpe fremgang fra de seneste par kampe, så det lover godt for de sidste fem kampe.

Allerede tirsdag skal sæbynitterne i aktion igen i pokalturneringen, hvor holdet i Dybvadhallen klokken 20.30 får besøg af Hadsten, der er placeret som nummer tre i landets næstbedste række 1. division.

-Der bliver noget at kigge på, hvis man ikke lige ved, hvad tirsdag aften skal gå med, frister træneren.

Sæbys målscorere med Hornbæk:

Mette Kjærsgaard 10
Simona Florea        7
Sabina Bruun          5
Josephine Jessen   4
Camilla Andersen   3
Nataline Olsen        2
Rikke Elversøe        1
Anette Kristensen   1
Mette Pedersen       1


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794