Det bliver en underholdende fodboldsøndag på Sparekassen Vendsyssel Arena i Sæby mandag, hvor Skjold Sæbys førstehold i Danmarksserien tager imod Lystrup fra Århus-kanten.
Sæbynitternes andethold i serie 2 tager imod den gamle storklub FfI’s førstehold.
Sæbys træner Nikolaj Dorff ser frem til en spændende dag, hvor han erkender, at førsteholdet efter oprykning til landets fjerdebedste fodboldrække Danmmarksserien har haft det svært.
– Vi vil rigtig gerne til at have flere point, og vi har en kortsigtet målsætning om hele tiden at gøre det bedre i næste kamp. Humøret er i behold, og vi har spillet godt, selv om vi er sidst i rækken lige nu. Vi håber på mange tilskuere til begge kampe, siger træneren.
Han har endelig alle mand til rådighed til kampen mod Lystrup, der begynder klokken 13.
Sæby har efter 17 kampe 11 point og har lige nu syv point op til de nærmeste hold, FC Skanderborg og Randers Freja, som begge dog har spillet en kamp mere end sæbynitterne, der med en sejr mandag vil få nyt håb.
Lystrup har ligeledes for 17 kamp scoret 22 point og er nummer seks af ti hold.
Serie 2-kampen mellem Skjold Sæby og Frederikshavn Forenede Idrætsforeninger begynder klokken 15.
Nyoprykkerne fra Sæby er også sidst i serie 2 med blot et enkelt point efter tre kampe, hvor FfI fører rækken med to sejre i holdets to kampe.