“Det er en fast tradition, at ungdomsafdelingen i IF Skjold Sæby deltager i en turnering i udlandet, og de seneste 4 år har det været Verona Cup.
I år deltager IF Skjold Sæby med et U15 – og et U16 pigehold, samt to U14 – og et U16 drengehold.
Turen til Italien er en stor oplevelse for spillerne. Især på det sociale område er det en super tur. Det gælder både under busturen til og fra Italien, som tilskuere til hinandens kampe og hygge på campingpladsen efter kampene.
Og så gør det jo heller ikke noget, at der ofte kommer en pokal med hjem”, fortæller Leif Sørensen, IF Skjold Sæby.