Herrerne i Serie 1 mødte søndag ude Pandrup og vandt i et tæt og meget spændende opgør 59-58.
Hele kampen var en tæt og jævnbyrdig affære, hvor holdene skiftedes til at føre med få point. Ved halvleg var kampen således helt lige 32-32. Efter halvleg blev spændingen bevaret i den tætte kamp, og med bare under 1 minut tilbage var Sæbys herrer bagud 56-58. Her lykkedes det så Tommy Quistgaard i de døende sekunder at sænke et 3- point skud fra distancen, og således sikre Sæby sejren.
Bedst scorende for Sæby var i øvrigt også Tommy Quistgaard med 25 point.
Tirsdag aften mødte herrerne i en udsat kamp Ålestrup og vandt sikkert 74-35. Sæby kom hurtigt foran og dominerede hele kampen. Ved halvleg var de således foran med hele 39-10. Efter halvlegen kom hjemmeholdet mere med i kampen, men Sæbys herrer holdt forspringet og kunne gå fra kampen med en meget sikker sejr på hele 39 point.
Bedst scorende for Sæby Tommy Quistgaard med 22 point og Jan Jensen med 21 point.
Sæbys U-14 drenge deltog i Grandprixkampe i Viby, Aarhus.
Holdet er rykket op i A- rækken efter overbevisende at have vundet B-rækken .
Drengene mødte, som ventet, meget mere modstand i denne række. De spillede en meget nervøs første kamp, hvor de noget ved siden af sig selv tabte stort til Harlev 11-54.
Anden kamp mod Testrup/ Mårslet gik meget bedre. Drengene spillede her op til vanlig standart og vandt 29-23.
Sidste kamp blev en meget tæt kamp. Desværre gik marginalerne ikke Sæbys vej. De tabte med bare 28-31, efter i slutminuttet at have haft flere gode 3-points forsøg, der kunne have tvunget kampen ud i overtid.
Træner Heine Damberg var godt tilfreds med holdets sidste 2 kampe. ”I den første kamp, spillede vi rigtig dårligt og var lidt kyst af de høje spillere fra Harlev”, udtaler han efter stævnet.