Lørdag var en vigtig dag for dameeliten i Sæby Golfklub. De havde suverænt vundet deres lokale pulje i år i Danmarksturneringen under Dansk Golf Union, og skulle så lørdag spille oprykningsspil på Vestfyns Golfbane – det handlede om oprykning til divisionen.
Allerede torsdag tog de første spillere afsted for at forberede sig grundigt. Fredag formiddag fulgte de sidste trop. I alt 6 kvinder kæmpede bravt og sluttede som nr. to. Bedst af de 10 klubber, der var med i oprykningsspillet, kun 1 slag fra førstepladsen. Men alt i alt betyder det, at Sæby Golfklub i 2019 har et damehold i 3. division udover deres herrer i 2. division.
I Sæby Golfklub hylder de deres damespillere, deres holdkammerater og klubmedlemmer hjemme i Sæby, og lykønskningerne vælter velfortjent ind til de imponerende kvinder, der sikrede resultatet.
Deltagerne i oprykningskampene var Ingrid Harde, Jette Nymark, Jonna Kejser, Zita Christensen, Janni Jæger og Mette Linkhusen.