Sæbys basketdrenge i U-15 rækken deltog sidste weekend i den landsdækkende Fredericia cup og fik en flot sølvmedalje med hjem.
Holdet havde forberedt sig godt med deltagelse i træningsstævner, og træner Heine Damberg har været på flere trænerkurser op til sæsonstart.
Efter at have slået Vejen og Fredericia i sin indledende pulje, gik drengene videre til semifinale. Her mødte de stærke Viby, som blev besejret 28-22 i en spændende og jævnbyrdig kamp.
I finalen mødte de det stærke mesterrækkeholdet Svendborg og tabte 20-37.
Kampsæsonen for både ungdoms- og seniorhold opstarter i begyndelsen af oktober og U-15 drenge er for første gang også tilmeldt pokalturneringen.
Det bliver spændende at følge det talentfulde hold i sæsonen.