Efter en formidabel sæson fyldt med spændende kampe og masser af seværdige mål, har pigerne fra 3. division via 2. pladsen kvalificeret sig til oprykningsspil om at komme i 2. Division.
Oprykningsspillet foregår over 2 runder og i 1. runde møder man Hørning Håndbold, som ligeledes er sluttet 2’er i deres 3. divisionspulje.
Det bliver et utroligt spændende opgør i dag, man kender kun lidt til Hørning, og det må forventes at være et godt hold, der kommer til Nordjyllandshallen i dag den 4. april med kampstart kl. 20.00.
Pigerne er utrolig tændte på at banke Hørning Håndbold over 2 kampe og endegyldigt komme i 2. runde kampene mod Søndermarkens IK, som sluttede næstsidst i 2. Division.
Kom ned i Nordjyllandshallen i aften efter ungdomsarrangementet i SFC og støt dem frem til sejr. De har brug for heftig support, så Nordjyllandshallen kan omdannes til en heksekedel endnu engang.
Kampen fløjtes igang torsdag aften kl. 20.00.