Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1608

IF Skjold Sæby er dobbelte danske mestre i futsal

$
0
0

IF skjold futsal 2014Skjold kan kalde sig danske mestre i futsal for både U/17- og U/19-drenge efter weekendens final-4 stævne i Gigantium i Aalborg.

For forste gang i klubbens historie er det således blevet til ikke bare én, men hele to guldmedaljer i DBU-regi. I sidste weekend spillede holdene om at komme videre til denne weekends final-4, og her blev U/17 drenge jysk/fynske mestre, mens U/19 måtte nøjes med 2. pladsen efter Lundergaard UI, men begge hold var altså klar til final-4 i Gigantium.

Ved final-4 stævnet mødte U/17 Frederikssund i semifinalen, og her blev det til en sikker sejr på 5-2. I den anden semifinale mødtes Nr. Aaby fra Fyn og FC Øresund, hvor sidstnævnte vandt 7-5 og dermed skulle møde Skjold i finalen.

I finalen startede Skjolds drenge meget sløvt, og spillet var ikke prangende. Holdet kom også bagud 1-0 efter et straffespark, men kort efter blev kampen vendt, og Skjold kom foran 2-1. Herefter styrede Skjold-spillerne kampen, og vandt sikkert 5-2. Ud over guldmedaljen blev Skjolds Rasmus Pedersen kåret til stævnets bedste spiller i U/17.
Bronzekampen i U/17 blev vundet af Frederikssund med hele 11-2.

U/19 stod i deres semifinale over for Jægersborg, der havde vundet kvalstævnet på Sjælland. Efter en meget lige og intens kamp var stillingen stadig 0-0, og der måtte dermed forlænget spilletid til for at finde en afgørelse. Heller ikke i de 2 x 5 minutter lykkedes det for nogle af holdene at score, og dermed skulle kampen afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her var Skjold bedst, og med to redninger fra Skjolds keeper, lykkedes det at vinde 4-2. I den anden semifinale vandt Lundergaard knebent med 4-3 over BSF.

I finalen var Skjolds drenge modstanderne fra Lundergaard totalt overlegne. Holdet kom hurtigt foran 2-0, og herfra var der ikke tvivl om kampens udfald. En føring på hele 5-0 endte med en sejr på 5-1, og dermed var guldet også hjemme for U/19-drengene. U/19 var det ligeledes en Skjold-spiller der løb med hæderen som stævnets bedste, idet Skjolds keeper Frederik Reimer løb med titlen. I bronzekampen vandt Jægersborg 3-2 over BSF.

- Skjold vi gerne sige kæmpe stort tillykke til alle spillerne og deres trænere med dette meget flotte og historiske resultat, skriver Jens Lorenzen til SaebyAvis.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1608

Trending Articles


Sælges: Jbl 4425 (Højttalere)


Bølger


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Goddess of Liberty & Tomoe Mami (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: KEF Q55 (Højttalere)


Sælges: Blue Trumpet Research (Højttalere)


Naruto Shippuden Episode 469 Subtitle Indonesia


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794


8 TESKEER - ÉNTÅRNEDE - SE FOTOS OG OMTALE


Dette er en opgave i Kemi C