Lørdag den 5. marts afholdte Voersaa IF standerhejsning for ungdomsafdelingen. Efter hejsning af Dannebrog blev der trænet en times tid, hvor 28 børn gav den gas og hyggede sig på græsset.
Efter endt træning gik alle børn samt forældre i klubhuset til en velfortjent pølse med brød, sodavand, kaffe og kage.
I foråret er vi glade for at kunne tilbyde en træningsdragt til alle i ungdomsafdelingen trods et billigt kontingent. Det kan lade sig gøre med hjælp fra Min Købmand, Dalbyg og K. Thomsen & Søn.