Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605

SIK 80 atletik har stort fokus på fællesskab og alsidig træning

$
0
0

Det gik godt i tråd med, at Sæby Atletikstadion i weekenden var ramme om de Vestdanske mesterskaber i 3. og 5. kamp. I kampene skal man være en alsidig atlet, da der er flere discipliner, man dyster i, hvorefter pointene for de enkelte øvelser bliver lagt sammen, og man finder den endelige vinder. Atleterne går også sammen fra øvelse til øvelse, hvorved de får et godt forhold til sine konkurrenter.

Naja Gadensgaard på 11 år vandt den vestdanske mangekamp, som bestod af en trekamp (60 m. højde og kuglestød). Blandt de 12-13 årige fik Willas Mogensbæk en sølvmedalje i 5. kampen, som bestod af 80 m. længde, kuglestød, spydkast og 600 m. løb.

– Vi fik efterfølgende ros fra klubberne for den trygge og hyggelige stemning, som stævnet foregik i samt, at vi afviklede stævnet i det nye ROSTER format, hvor resultaterne uploades med det samme. Tak til Mads Krogh for det store arbejde mht. ROSTER, lyder det fra Gunnar Møller Nielsen.

SIK 80 glæder sig også over den store tilgang til atletikken på yngste hold. Hver uge ses nye medlemmer på holdet og der er ingen grænser for den bevægelsesglæde, de udfolder under træningen.

Træningstiderne ses på www.sik80.dk


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605