Babeth fra SOS NORD har været til den første Junior Grand Prix i denne sæson i Courchevel i Frankrig, hvor hun repræsenterede Danmark.
Det var årets første konkurrence og forholdene for Babeth var hårde.
Courchevel ligger oppe i bjergene, så mængden af ilten er betydeligt lavere end i Danmark. Hun havde heller ikke optimale træningsforhold på hjemmebane pga. VM i ishockey.
Trods de mindre optimale forberedelsesmuligheder gjorde Babeth alligevel en god præstation på isen. Kommentatorerne, dommerne og kunstskøjteløbere fra andre dele af verdenen var helt vilde med Babeths nye program. Kommentatorerne kaldte Babeth for en juvel, unik og dygtig kunstskøjteløber.
SOS NORD’s træner fik også stor ros for sin koreografi til Babeths program, som var unik, innovativ og spændende.
Babeth klarede sig flot i et hårdt felt, så hun lå på en 12. plads ud af 32 løbere efter damernes program.
Foran hende, var der kun koreanere, japanere, amerikanere, finnere, canadiere og estere, så det var kun de rigtigt store skøjte nationer, som lå foran hende.
Babeth opnåede pointkravet i det korte program for at kvalificere sig til Junior VM i Canada i februar.
Hun havde i en tidligere konkurrence tilbage i april klaret pointkravet for det lange program, da hun var i Slovenien og vandt en sølv medalje.
SOS NORD er stolte over, at Frederikshavns Kommune for første gang har en løber, der har kvalificeret til et Junior VM.
Babeths næste Junior Grand Prix er i Polen i Gdánsk, hvor foreningen igen ønsker hende held og lykke.