Quantcast
Channel: Sport nyt – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605

Sæbys 1. division damer inkasserede endnu et nederlag

$
0
0

Sæby var forberedt på et stormløb fra AUS side. Det stærke Århus hold holder normalt et meget højt tempo hele kampen igennem, og dette blev også tilfældet denne gang.

Første periode: AUS sætter Sæby under pres lige fra første sekund, hvor hjemmeholdet bringer sig foran 7-0, inden Sæbys Henriette Sørensen får sat en 3- point scoring. AUS viser denne periode at være det bedste hold. Hjemmeholdet vinder perioden 17-9.

Anden periode: Sæby starter denne periode bedst, efter at have skiftet over til et andet type ”zone forsvar”. Sæbys Louise Munck, som i dette opgør var en af Sæbys bedste spillere, starter perioden med første Sæbyscoring. Sæby henter ind på AUS til stillingen 20-17 efter 6 minutters spil. Desværre går Sæbys angreb i stå, mens AUS er mere stabile i deres angreb. AUS udbygger føringen til 30-19 ved halvleg.

Tredje periode: Sæby er igen med fra start, hvor specielt Henriette Sørensen er stærkt spillene og scorer i tre angreb i træk til stillingen 32-25. Sæby vinder perioden med et enkelt point, men desværre ikke er nok til at ryste hjemmeholdet, der ved periodens slutning fører 43-33.

Fjerde Periode: Sæby er igen godt med fra periodestart, hvor holdet holder kontakt frem til 6 minut ved stillingen 47-38. Desværre som tidligere i kampen virker Sæbys angreb ikke optimalt, så AUS øger i slutningen føringen til en sikker sejr på 57-38.

Scoringer for Sæby: Henriette Sørensen 12 point, Louise Munch 8, Signe Brandt 7, Line Ypkendanz 6 og Christina Legaard 5.

”Vi havde i denne kamp godt styr på forsvaret, specielt i de sidste tre perioder, men vores angreb fungerede ikke som det kunne og skulle. Vi er ikke tålmodige nok, og hjælper ikke hinanden, når vi er pressede i angrebet, og når det endelig kommer til afslutninger, så er vi for upræcise. Men det har vi nu 14 dage til at rette op på, inden næste kamp”, udtaler træner Henrik Hansen efter kampen.

Serie 1 Herrer mødte på udebane Hjørring 2
Det blev desværre set med Sæby øjne til en storsejr til hjemmeholdet på hele 75-31. Sæbys herrer kunne ikke følge med det hurtige og fysisk stærkt spillende hjemmehold. Allerede fra kampstart kom Sæby hurtigt bagud, og ved halvleg var de bagud 36-16. Holdet manglede en del rutinerede spillere, og det unge mandskab kunne ikke hamle op med stærke Hjørring.

U-12 Drenge
Deltog i Aalborg i en grandprix kamp mod netop Aalborg. Et KÆMPESTORT tillykke til Sæbys seje U12 drenge, som fik en velfortjent sejr over Aalborg med resultatet 53-41. Sæby var foran fra start til slut og spillede en rigtig god kamp.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1605

Trending Articles