Sæby Basketball Club kan fejre 40 års jubilæum i weekenden. Klubben blev stiftet i 1977, og en af medstifterne Henrik Hansen sidder stadig i bestyrelsen i klubben som næstformand. Klubben har gennem årene haft en stabil medlemsskare, og en overgang i 80er´ne var medlemstallet helt oppe og runde de 150 medlemmer. I dag har klubben en medlemsskare på små 90-100 medlemmer.
Jubilæet bliver afviklet lørdag den 23. september.
Der vil være reception fra kl 11.00-13.00 i klubbens lokaler i Sæby Fritidscenter, hvor klubben er vært ved et lille traktement. Medlemmer, klubber, sponsorer og andre interessenter er indbudt på dagen.
Senere fra kl 14.00-17.00 vil der blive afholdt spillerkonkurrencer og turneringer i hallen.
14.00- 15.00 Ungdomsturneringskampe
15.00-15.30 Servering af kagemand, kaffe og vand i klublokalerne
15.30-16.15 Dame jubilæumskamp Hold (70-80-90) – Hold 2017
16.15-17.00 Herre jubilæumskamp Hold (70-80-90) – Hold 2017
Senere på aftenen kl 18.30 afholdes der jubilæumsfest for medlemmer og tidligere medlemmer. Jubilæumsfestudvalget oplyser, at der er stor tilslutning til dette arrangement. Rigtig mange tidligere spillere har meldt deres ankomst til festen, så det tegner til en rigtig festlig afslutning på jubilæumsdagen.